Opstartssamtale

I gå-terapi starter terapeut og klient med en uforpligtende opstartssamtale.
Formålet med opstartssamtalen er at give klienten mulighed for at få indblik i, hvad gå-terapi er, og om det vil være gavnligt for klienten. Derudover giver opstartssamtalen mulighed for at møde sin terapeut og danne en tryg relation inden eventuel opstart af forløb eller enkelte sessioner.

Opstartssamtalen kræver ikke, at du som klient har en specifik afklaring på, hvad din problematik indebærer. Klient og terapeut kan i fællesskab undersøge, hvad der for klienten vil være meningsfuldt at arbejde med i gå-terapien.

Udover i fællesskab at undersøge klientens problematikker, er der i opstartssamtalen også mulighed for afstemning af forventninger samt en snak om, hvilke metoder der vil være passende og meningsfulde for klienten at benytte i terapien. I opstartssamtalen vil gå-terapeuten svare på eventuelle spørgsmål fra klienten og danne et trygt fundament for et eventuelt forløb.

Terapeuten har, som i øvrige sessioner, også tavshedspligt i opstartssamtalen.